Sol og varme, masser af historie, flotte strande og udsigter og masser af mad, det var hovedingredienserne i vores oktoberferie på Rhodos.

Øens største attraktion er Rhodos gamle by, som iøvrigt er med på Unescos verdensarvsliste. Det er et spændende og meget levende sted med alt, hvad man som turist kan begære, og turisterne synes at elske det - det gjorde vi også! Her er museer, cafeer, restauranter, butikker med det fineste kunsthåndværk og butikker med alskens turistskrammel.

Vi var der i flere omgange og tilbragte en del timer i dette herlige område, hvor der var så meget at opleve og kigge på.

 

Vi havde lejet bil hele ugen, og kørte i den næsten hver dag. Ud over ture gennem og rundt i selve Rhodos by tog vi på ture ned langs både øst- og vestkysten. På begge sider er der flotte strande, fantastiske udsigter og historisk interessante steder.

Østkysten:

Termerne ved Kalithea er en fuldstændig vidunderlig perle. Oprindelig et badeanlæg bygget i 1929 ved nogle varme kilder. I dag er kilderne væk, men anlægget er renoveret. Her er en lille cafe rundt om en minibugt, her er haveanlæg og en vildt charmerende rotunde, der bruges til udstillinger, koncerter og bryllupper.

 

Vi tog en lille afstikker væk fra kysten og kørte til Epta Piges eller de 7 vandfald. En lille idyl i skoven, hvor vandet rislede af sted. Vandfaldene var ikke lige til at se, selv om jeg begav mig af sted på en lille bjergvandring. Men det var rart bare at sidde der lidt og nyde stemningen og påfuglene.

Påfugle mødte vi flere steder på Rhodos, ofte i et ganske pænt antal.

Langs østkysten ligger mange store hotelområder, og her er lange fine strande og andre steder små bugter med ministrand eller klipper og ind imellem små havne.

Vi stoppede ved nogle af dem, billerne her er fra Charaki. Borgen er Feraklos-kastellet, som engang var øens største Johannitterfæstning efter Rhodos by. Kun de yderste mure og et par tårne er tilbage, så vi nøjedes med at se den på afstand.

 
 

Den hvide by Lindos ligger et godt stykke nede ad østkysten, og er en stor attraktion p.g.a. den store Johannitterborg, som blev bygget oven på et hellenistisk tempel. Og selv om Lindos nærmest er et must for turister, så vi det kun nedefra - vi var ikke sikre på, at vores ben kunne holde til turen derop.

Til gengæld spiste vi dejlig frokost i den lille havn nedenfor borgen.

De øvrige billeder viser udsigter fra vejen lige før og efter Lindos.

Lindos var det sydligste punkt, vi kom til. Ifølge turistbøgerne er den sydlige del af Rhodos ret ubeboet, og der er ikke meget at se, så vi blev på øens nordlige del.

Vi skiftede lidt mellem land og by, og besøgte den gamle by i flere omgange. En af dagene tog vi med hop-af-og på-bussen, og kørte hele turen igennem, og stod på den efterfølgende tur af ved den gamle by.

Fra Roloi-tårnet er en flot udsigt over den gamle by, og man kunne se en stor del af den 3 km lange mur, der omslutter byen.

Det blev også til en tur i voldgraven, i dag dog uden vand og vi fortsatte ind i byen gennem Amboise portens 14 meter tykke mur.

Indenfor murene er der rester af mange gamle bygninger. Nogle er restaurerede og bruges i dag af forskellige offentlige myndigheder og ambassader. Bag den sorte dør på billedet nedenunder finder man byens folkebibliotek.

 
 

Den gamle by ligger lige ud til vandet og havnen, og ved havnen var der livligt. Her lå store krydstogtskibe, her var færger, der sejlede til andre øer, og her var turbåde af forskellig slags.

Vi tog med på en lille sejltur ud af selve havnen og et stykke langs fæstningsmuren og så tilbage igen. Fæstningsmurene så enorme ud fra vandsiden.

Ved havneindløbet står bronzestatuer af hjorten og hinden, som byder velkommen. Hjortene er Rhodos's vartegn.

For enden af møllemolen ligger Nikolaos-kastellet. Det var formentlig her et af oldtidens syv underværker Kolossen fra Rhodos stod.

 

Vestkysten:

Vestkysten er ikke helt så fyldt med hoteller som østkysten, men kunne også byde på fine oplevelser, og her var også flotte strande og forrygende udsigter.

Højt oppe i udkanten af Rhodos by ligger Akropolis, men der er ikke meget tilbage af det oprindelige hellinistiske Apollontempel. Man kan se nogle få søjler, trapper og stadion, men det er rekonstruktioner udført af italienerne, som regerede over Rhodos 1912-1943. Området er dog dejligt og fredeligt, og der er fin udsigt mod både øst og vest, og på vejen derop kan man se hele nordspidsen af Rhodos.

Filerimos-klosteret ligger højt oppe, og den strategiske placering har været udnyttet gennem århundreder, først af hellenerne, som byggede et tempel her. Johannitterne byggede senere et befæstet kloster, som i dag er renoveret.

Vejen op til klosteret går ad en snoet vej gennem en flot pinjeskov og ender ved det ensomtliggende kloster, der ligger i kønne omgivelser med masser af påfugle spankulerende rundt.

Fra klosteret kan man gå ad en "via dolorosa" til et udkigspunkt med et 18 meter højt betonkors

 
 

l Kamiros ligger resterne af en by fra antikken. For 2500 år siden var det en levende by med tempel, søjlehal, handelsområde og boliger. Byen blev ødelagt af jordskælv, det sidste i 142 f. Kr., og den blev først udgravet i midten af 1800-tallet.

Kamiros ligger højt og udsigten herfra er helt formidabel. I det fjerne skimtes Tyrkiet.

Man kan vandre rundt i det meste af byen og man kan tage turen rundt om den. Det går ganske vist pænt opad, men man bliver altså rigeligt belønnet med udsigten. Og selvfølgelig er der også en lille cafe med varme og kolde drikke, is og snacks.

En af dagene kiggede vi indenfor i Stormesterens palads, som i Johannittertiden var magtens centrum. Bygningen er i dag mere eller mindre rekonstrueret af italienerne, men alligevel ret så imponerende.

Ridderne boede i Riddergaden, som fører op til Stormesterens palads. Her ligger de gamle paladser på række, og der er hverken reklamer eller cafeer.

 
 

Den gamle by er ikke kun museer, turister og butikker, det er også en levende by, hvor omkring 5000 mennesker bor. Vi forvildede os lidt væk fra hovedgaderne og oplevede et virvar af små gyder og stræder og små torve, og her var kun få butikker. Brolægningen afslørede at vi befandt i et af de gamle områder, de små strandsten er kønne at se på, men knap så rare at gå på.

Der er rigtig meget at se i Den gamle by, og vi fik slet ikke set det hele, men det var dejligt bare at daffe rundt og nyde omgivelserne i det dejlige vejr.

Vores hotel lå næsten helt oppe på nordspidsen af Rhodos. Mellem hotellet og vandet var kun en lille rund bygning, som blev opført af italienerne i 1924. Det er øens akvarium, og det så vi selvfølgelig også. Det er rigtig fint indrettet med grottelignende gange, hvor indbyggede akvarier præsenterer en del af de fiskearter, der svømmer rundt i omgivende Ægæiske hav.

Bag akvariet er et stort stykke bar strand helt ud til Rhodos's "gren", og den tyrkiske kyst kan skimtes langt ude.

 
 

Vi boede på hotellets vestside, og havde en rigtig flot udsigt, men også en ganske kraftig vestenvind. Det var nu ikke det store problem, for gik man over på den anden side af hotellet mærkede man stort set ikke vinden.

Vestenvinden gav også pæne bølger og en heftig brænding, der fik folk til at trække over på østsiden for at bade og solbade. Vestenvinden blæste kraftigt det meste af ugen.

Trods vestenvind og en meget smal terrasse var vi dog ude og nyde udsigten både morgen og aften. Der var morgenmad på hotellet, mens aftensmaden blev indtaget på forskellige restauranter i området, og dem var der rigtig mange af indenfor ganske kort afstand. De fleste havde spisekort på flere af de nordiske sprog, for mange skandinaver ferierer i netop dette område.

Som altid fik vi god mad og mindre god mad, men vi fik smagt en pæn del af det græske køkkens traditionelle retter.

Og ja - vi er længe om at komme i gang om morgenen, så vi var som regel de sidste, der forlod morgenbordet.

 

Efter en uge med Johannitterne og deres borge var det på sin plads at få lidt styr på, hvem de egentlig var:

Johannitterordenen var en kristen ridderorden, som opstod midt i 1000-tallet i Jerusalem som en sygeplejeorden. I 1187 blev ordenen tvunget ud af Jerusalem, og Johannitterne slog sig ned dels i Tyrkiet, dels på nogle af de græske øer. Ordenen stod stærkt på Rhodos i perioden 1309-1522, hvor de forskansede sig bag borgenes tykke mure.

Johannitterne var mange gange mål for osmannernes angreb, og i 1522 måtte Johannitterne overgive sig. De slog sig ned på Malta i 1530 og blev derefter kendt som Malteserordenen. Ordenen eksisterede til slutningen af 1700-tallet.

 
Vi besøgte Rhodos 4.10. - 11.10. 2015. Vi rejste med Apollo og boede på hotel Cactus.