ambæks verden
web@ambaek.dk
Familieture
 
Slægtsforskning
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18.7.18. Vi kørte til Hundested sammen med Anna og Nadia for at se på sandskulpturer.
18.7.18. Der var mange meget store og meget imponerende sandskulpturer, nogle endda med bittesmå detaljer.
18.7.18. Den unge dame var meget træt, så bænken lokkede, selv om det vist kun blev til lidt rævesøvn.
18.7.18. Besøget i Hundested startede med frokost på havnen, og vi sluttede af med lidt at drikke, før turen gik hjemad. En god og hyggelig dag i skønt sommervejr.
13.7.18. Denne fredag aften fejrede Storm og Flicka fødselsdag for familie og venner. Og selvfølgelig fik begge lov til at få deres livretter. Så vi fik både tarteletter med høns i asparges og brændende kærlighed.
13.7.18. Bagefter var der gaveshow, og med 2 fødselsdagsbørn var der ganske mange gaver.
13.7.18. En stolt mor med Storms lagkage. Nederst til højre ses lidt af Flickas lagkage.
13.7.18. Flicka blev en smule forskrækket, da den store blomst på hendes kage foldede sig ud og drejede rundt med lys og musik. Hun blev nu også ret imponeret.
8.7.18. Vores 2 hestepiger skulle deltage i et 4-dages ridestævne i Vig. Vi tog dertil med 2 andre børnebørn for at kigge på. Kamille og Lynet klarede sig rigtig flot og vandt flere præmier. Hun fik bl.a. en meget flot 2. plads.
8.7.18. Freja sprang den første dag og klarede sig også meget fint. Vi brugte en del tid på ridepladsen, og faktisk var det både spændende og ret nervepirrende at være tilskuer.
8.7.18. Vi boede i campinghytte med 2 børnebørn, og Jacob boede i telt med sine 2 børn. Jacob lavede lækker grillmad 2 af dagene.
8.7.18. Flicka havde glædet sig til at vinde i minigolf, men sådan gik det desværre ikke. Første gang vandt Freja og 2. gang vandt mormor.
8.7.18. Det normale torsdagsbål for børn var aflyst p.g.a. afbrændingsforbudet, og det blev erstattet af bankospil. Jeppe var heldig og fik banko hele 3 gange, mens Storm måtte nøjes med en trøstepræmie.
8.7.18. Om lørdagen var der pool-party med høj musik og sjove drinks. Flicka var noget af en vandhund, og hun blotrede sig i poolen hver dag.
8.7.18. Lørdag tog vi en tur til Nykøbing Sj. og daffede lidt rundt mellem de mange andre feriegæster. Vejret var skønt, så vi var udenfor det meste af tiden, og sov vældig godt i den lille hytte.
24.6.18. Terrassen har fået den helt store tur og ser ud som ny. Nu er den klar til mere godt sommervejr.
19.6.18. Mia fyldte år og inviterede til en lille aftensammenkomst på Islands Brygge. En voldsom blæst lagde en dæmper på festlighederne, men jordbærkagen var lækker.
27.5.18. Årets traditionelle forårstur med børn og børnebørn gik til Frederiksborg Slot, og efter en god brunch i Spisehuset Leonora, gik turen indenfor på slottet. Her splittede vi lidt op, så nogle gik på børnemuseet og andre rundt på etagerne.
27.5.18. Flicka på vej gennem den imponerende slotskirke med de mange våbenskjold.
27.5.18. Der er rigtig mange sale og masser at kigge på, og børnene havde mange spørgsmål undervejs. Noget kunne vi svare på...
27.5.18. Noget blev gransket mere indgående, bl.a. dette store maleri.
27.5.18. Den meget aktuelle udstilling om kronprinsen gav også anledning til en del spørgsmål om kongefamilien, arvefølge og monarki. Efter slotsbesøget endte vi med drikkevarer og is hos Leonora. Alle havde haft en spændende dag i de historiske omgivelser.
26.5.18. Til danseopvisning hvor Flicka gav den hele armen. Det var et kæmpestort show, hvor rigtig mange dygtige børn, unge og lidt ældre viste, hvad de havde lært i løbet af sæsonen.
26.5.18. Flicka og de andre hold var på gulvet flere gange, og kors hvor de kunne hoppe, vride, vrikke og de lyste af danseglæde. Ren fornøjelse at kigge på, men svært at fotografere.
22.5.18. Et par gavebokse blev brugt på et par overnatninger i Herning, hvor vi ikke tidligere havde været. Vi fik et par skønne dage i helt forrygende vejr. Her er vi i Birk, den hvide by, hvor der er masser af kunst.
22.5.18. Vi havde glædet os til at se Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, og det var flot og imponerende både udvendigt og indvendigt. Også selv om vi kom på et tidspunkt, hvor man var ved at skifte mellem 2 udstillinger.
22.5.18. Udstillingen med prins Henriks skulpturer sat sammen med Carl-Henning Pedersens malerier var netop sluttet, men meget stod der stadig.
22.5.18. Tv-udsendelsen "Kunsten at blive snydt" havde været forbi, og vi så det ægte maleri og forfalskningen side om side.
22.5.18. Bagefter gik vi over vejen til kunstmuseet Heart, hvor vi startede med en lille tiltrængt pause på cafeens skønne terrasse. På billedet ses desværre ikke de ret fascinerende slangebevægelser i vandoverfladen. Bagefter stod den på kunst af Asger Jorn og Jens Søndergård.
22.5.18. Vi kørte lidt udenfor Herning for at se Søby Brunkulsmuseum, og det var rigtig spændende. Man begyndte at bruge brunkul som brændsel i 1940 p.g.a. krigen, og man fortsatte til 1970.
22.5.18. I Søby kan man danne sig et billede af det lille samfund, som opstod ved brunkulslejerne. Her er nogle af de små boliger, købmand og kontor, og der er gamle redskaber og maskiner fra brunkulsarbejdet.
22.5.18. Et kig indenfor viser, hvordan man boede, ofte hele familier med adskillige børn, og der er fine beskrivelser og billeder af beboerne.
22.5.18. I dag breder skøn natur sig i området, så det var ren idyl denne skønne majdag.
22.5.18. Vi fik selvfølgelig også set Elia og udsigten derfra. Vi havde et par dejlige dage i Herning og omegn, men glippede helt fodboldfesten. FC Midtjylland blev danske mestre samme dag, som vi kom, og det blev naturligvis fejret. Men vi er fra Vestegnen, og ikke de store fodboldentusiaster.
23.5.18. På hjemvejen stoppede vi i Horsens for at se fængselsmuseet i det gamle Statsfængsel, der var i brug fra 1853 til 2006. Spændende at kigge ind i denne lukkede verden, men også lidt skræmmende.
23.5.18. Museet er bygget godt op og med udgangspunkt i enkelte fangers liv og skæbne, kommer man godt rundt om fængselsforhold gennem tiden.
19.5.18. Vores fødselsdagsgave til tvillingerne var en tur i Bonbonland sammen med deres mor og os. Det blev en dejlig dag, og måske var det skønne vejr grunden til, at det mest kom til at handle om vand.
19.5.18. Efter en stille tur gennem adskillige lande stod den på "vild" bæverrafting. Og pigerne klukkede af grin, da vi andre blev plaskvåde....
19.5.18. Også andebådene måtte prøves med hver sin voksne for pigerne kunne næsten ikke nå pedalerne. Der blev også prøvet andet, men kun de mere stille ting.
17.5.18. Mine dejlige børn kunne ikke komme forbi, men de sendte en skøn forårsbuket med et rørende kort.
18.5.18. Det blev pludselig flot sommervejr, så jeg fik travlt i haven. Fliserenseren kom i brug på terrassen og det pyntede gevaldigt.
18.5.18. Terrassen foran fik også lige en tur, så nu er der klar til udendørs hygge.
18.5.18. Tomater, agurker og peberfrugt ser ud til at trives fint i drivhuset, så der skal nok komme afgrøder.
12.5.18. Tvillingernes forældre blev skilt sidste år, så nu holdt de fødselsdag hele 2 gange. Denne gang hos far.
7.5.18. I flot forårsvejr ankom vi til "smedenes by" Lem. Den lille stationsby har fået tilnavnet p.g.a. de mange små og mellemstore virksomheder i området. På vej ind i byen ses denne samling smedeskulpturer.
7.5.18. Vi havde fået et gavekort lydende på aftensmad og overnatning på hotel Smedegården. Vi havde værelse med stor terrasse, og vi fik en umådelig lækker 3-retters menu, så vi spiste alt for meget. Men der var rigtig rart og hyggeligt på Smedegården.
7.5.18. Det blev til kaffe på havnen i Ringkøbing og et lille kig på byen. Skulpturen her står på havnepladsen og hedder "Survival of the fattest" og er lavet af Jens Galschiøt.
8.5.18. På vej hjem stoppede vi for at se Kongernes Jelling. Jellingestenene havde vi set tidligere, men vi havde ikke set selve museet. Det så vi nu efter en lille kaffepause, og det var bestemt værd at se.
8.5.18. Fra musseets store tagterrasse var der fint kig til kirken med Jellingestenene foran og hele området omkring kirken.
8.5.18. Næste stop var Hotel Bogense, hvor vi overnattede. Vejret var stadig dejligt, og det blev udnyttet på balkonen foran værelserne.
9.5.18. Vi fik kigget lidt på Bogense og især den flotte havnemole med cafe og butikker.
9.5.18. Et lille stop nær Kerteminde på vej hjem. Det var varmt, så mens vi fik lidt koldt at drikke, kunne vi nyde den flotte udsigt. Skønt dansk forår.
6.5.18. Rette vejr og tidspunkt til at besøge Gavnø, og vi inviterede Anna og Nadia med. Lige før vi ankom til slottet standsede vi for at beundre denne flotte kirsebæralle.
6.5.18. Så stod den ellers på tusindvis af tulipaner og hyacinther i fuldt flor i den flotte park.
6.5.18. Perfekt kulisse for billeder....
6.5.18. Et lille pust efter et besøg inde på slottet, men faktisk var det nærmest for varmt at sidde midt i solen i dette utrolige forårsvejr. Alt i alt en rigtig dejlig dag i Gavnø.
28.4.18. Tvillingerne fejrede deres 9-års fødselsdag med masser af store og små gæster. Den stod på dejlig frokost, lagkage, sang og masser af gaver.
19.4.18. Så fik vi endelig set den meget omtalte kirsebæralle på Bispebjerg kirkegård. Og den er skam flot!
31.3.18. Freja blev 14 år, og blev fejret af familie og venner. Freja ønskede sig penge, som skal bruges til ridestævner. Hun fik vist til en del stævner.
20.3.18. Køligt men flot vejr på min 65-års fødselsdag denne tirsdag. Her ved Frederiksborg slot.
20.3.18. Vi spiste dejlig frokost på Spisestedet Leonora ved slottet. Jeg holdt fødselsdag for børn og børnebørn derhjemme nogle dage senere.
18.3.18. Anna fyldte år og fik bl.a. dette maleri i gave: fra Anna til Anna, for hun havde selv malet det, da hun var barn og derefter glemt alt om det. Vi fandt det i vores gemmer.
18.3.18. Anna bød på brunch og havde været meget kreativ på kagefronten.
22.2.18. Vi blev lokket til Nivågård for at se den fine udstilling med blomstermaleren J.L. Jensens malerier, og det var ganske spændende.
22.2.18. Vi blev ret fascinerede af denne helt anderledes blomsterinstellation, som er udført af engelske Rebecca Louise Law og består af rigtige blomster. Den imponerende blomsterhimmel så helt fantastisk ud.
22.2.18. Vi gav os god tid - også til en lækker frokost i museets cafe. Dejlig dag i blomsternes tegn på Nivågård, hvor vi ikke tidligere havde været.
4.2.18. Så blev Kamille hele 16 år. Det blev fejret med boller/chokolade/kaffe/sang og flotte lagkager. Der var rigtig hyggelig cafestemning ved de små borde på lejlighedens førstesal.
3.2.18. Nadia fejrede sin 13-års fødselsdag og skar fødselsdagslagkagen for.
3.2.18. Forinden var gæsterne blevet trakteret med et større udvalg af lækkerier. Alle gik meget mætte hjem.
31.12.18. Bent havde det dårligt, så Mette tog med mig til den efterhånden traditionelle nytårskoncert i DR's koncerthus. Og den lækre færdigkøbte menu spiste jeg helt alene - det smagte nu lækkert alligevel, og der var til et par dage.
30.12.17. Med 8 børnebørn er det svært at fejre højtiden sammen med dem alle. Tvillingerne fik først julegaverne den 30.12. men de vakte stor begejstring alligevel.
30.12.17. Gizmo ville også være med.....
28.12.17. Jacob fyldte år og inviterede vanen tro til burgerparty. Han tog dog en lille pause i tilberedningen for at pakke gaver op.
28.12.17. Så er der gang i burgerne, og der var tilbehør af alle arter, så alle kunne lave deres yndlingsburger.
24.12.17. Så er alt parat til den store aften hos Mette og Thomas, og den blev rigtig dejlig. Lækker julemad, pakkeleg og så det store gaveshow.
24.12.17. Inden vi gik i gang blev der tid til lidt posering.
24.12.17. Nogle pakker var så store, at de ikke kunne ligge under træet. I denne gemmer sig en gamerstol, som Storm blev megaglad for.
24.12.17. Flicka kunne ikke forestille sig, hvordan dimserne i kassen skulle blive til et trommesæt, så hun vidste ikke helt, hvilken grimasse der passede.
24.12.17. Chips, slik, sodavand, kaffe, øl - ja, der måtte stimulanser til for at komme igennem det lange, men meget underholdende show.
24.12.17. Måske fik Jeppe lidt rigeligt sukker, for han gik nærmest amok, da han fik et af sine helt store ønsker opfyldt.
24.12.17. En glad giver og en mor, der blev rørt til tårer. Det er også en del af julen.
24.12.17. Jacob fik en flot trøje, som han bare må have på, når gaven med biografbilletter skal omsættes til en drengetur for at se den nye Star Wars film.
3.12.17. Så trækker det igen op til jul, og det blev tid for årets store klippe/klistre/dekorationsdag.
3.12.17. Først skulle der tankes energi og der blev rigtig gået til flæskestegssandwichene og bagefter til frugtsalaten.
3.12.17. Så foldede kreativiten sig ud, og alle drog hjem med fine dekorationer, flettede hjerter og stjerner.
3.12.17. Freja kom på lidt af en opgave, da hendes far lovede hende 200,- kr, hvis hun kunne flette det store hjerte. Trods dyb koncentration lykkedes det ikke helt....
3.12.17. Selvfølgelig skulle vi også have gløg og æbleskiver. Det lykkedes nogenlunde, selv om æbleskivepanden drillede noget.
16.11.17. En rask beslutning og vores to ældre biler blev forvandlet til en spritny Suzuki Ignis. Den opfylder vores behov som seniorer.
1.11.17. Jeppe fejrede sin 11-års fødselsdag denne onsdag aften med masser af boller og lækre kager.
1.11.17. Jeppe med en af de gaver, han havde ønsket sig: et pengeskab, der var stort nok til både chips, slik og penge.
1.11.17. Far og mor havde skabt et fint cafemiljø på 1. sal, lidt trangt, men vældig hyggeligt.
28.10.17. Et kig indenfor hos Anna i hendes nye rækkehus. Der bliver bare så flot.
26.10.17. Trods den elendige og våde sommer står georginerne og stråler. De er så trofaste og bare helt vidunderlige.
26.10.17. Så har der været havemand, som har beskåret træer og buske. Svært at se det, men disse er halveret, så det var tiltrængt.
20.9.17. Så kom vi til Marias feriested i Tønder, hvor vi havde 2 overnatninger i en kæmpestor lejlighed. Vi ankom om aftenen, og brugte så den første dag på en shoppetur i Tyskland.
22.9.17. Dag 2 havde vi afsat til det nye Tierpitz-museum i Blåvand. Vi kørte langt, men museet er fremragende, så det var hele turen værd.
22.9.17. Bjarke Ingels Group har skabt nogle forrygende rammer for museet, der fremstår i beton, stål og glas. Det ligger lige bag den oprindelige Tierpitz-bunker og er gravet ind i klitterne. Fra museet er der adgang til selve den gamle bunker.
22.9.17. Også selve udstillingerne er fantastiske, og der er ikke tekster i lange baner, næ, man lytter sig til det hele i små apparater, som er supernemme at bruge. Her et glimt fra udstillingen om "Den skjulte vestkyst".
22.9.17. I afdelingen "Beton" får man hele historien om de mange bunkere, mens man går rundt om og ind i dele af dem.
22.9.17. I udstillingen om rav får man en masse at vide om havets guld, og her er masser af fine eksempler på, hvordan rav blev anvendt op gennem tiden. Alt sammen i afvekslende og spektakulære forløb, hvor man hele tiden bliver overrasket.
22.9.17. Midt i museet er et uderum, hvor man kan ryge, drikke eller spise noget af den lækre mad, som kan købes i museets cafe til rimelige priser.
16.9.17. Mette fejrede sin fødselsdag på selve dagen og glædede sig over gaverne. Mette laver altid lange udførlige ønskelister, så hun får altid noget hun ømsker sig.
16.9.17. Mette havde lavet dejlig lasagne, som hun ellers ikke får, da resten af familien ikke er så glad for det. Og bagefter var der de lækreste lagkager.
25.8.17. Så gik turen til kommunens feriebolig i skønne Ebeltoft, og som tidligere nød vi denne dejlige udsigt.
26.8.17. Det blev en dejlig uge, hvor vi daffede rundt i byens gader og tog på ture i omegnen.
28.8.17. Det blev også til et par ture til Århus. Første gang for at besøge Den Gamle By. Vi havde været der før, men der var sket meget siden. Nu tog vi turen tilbage til 1974....flot lavet og meget spændende.
31.8.17. Den 2. Århus-tur gik til Aros, som vi ikke tidligere havde set. Hvor er den regnbue altså bare fascinerende. Vi fik nu også set udstillingerne.
21.8.17. Vi nyder de skønne dahliaer, som omkranser terrassen. Trods den elendige sommer står de nu med en pragt af blomster.
4.8.17. Mange mødte op til morgenbordet denne fredag morgen selv om det stadig var ferietid. De kom for at sige farvel til mig, for det var min sidste dag efter 29 år på biblioteket.
4.8.17. For mig var dagen helt speciel og blandet med både glæde og vemodighed. Svært at sige farvel til dejlige kolleger, men jeg havde selv taget beslutningen om at gå på pension, og jeg glædede mig til at få mere tid til hus, have, Bent og mig selv.
4.8.17. Der blev holdt et par fine farvel-taler, og jeg sagde selv nogle ord. Håber jeg fik sagt det rigtige.
4.8.17. Kit holdt en rørende tale. Vi har kørt et godt parløb, og jeg vil helt sikkert komme til at savne vores daglige samvær og samarbejde.
30.7.17. Hjemme hos Storm og Flicka er far og mor ved at renovere lejligheden, så vi tog ungerne med på en søndagstur.
30.7.17. Vi tog til Ringsted for at hilse på Jens og tvillingerne. Vi startede med brunch, men da vi havde spist og ville gå styrtede regnen ned udenfor. Vi havde heldigvis medbragt tegnegrej.
30.7.17. Et par klovner med bil og balloner bidrog også til underholdningen, mens vi ventede på at regnen skulle stoppe.
30.7.17. Så gik turen til Jens's nye Ringsted bolig. Her var masser af plads til at spille.
30.7.17. Vi fortsatte til Roskilde og så den imponerende domkirke, før turen gik hjem.
15.7.17. Flicka fyldte 8 og Storm 11 i juli. Ligesom tidligere år holdt de fælles fødselsdag for familie og venner.
15.7.17. Og vanen tro havde mor været i det kreative hjørne og lavet fine kager.
15.7.17. Så er alle linet op for at følge med i det store gaveshow - ret underholdende. Der er også gaver til far, der også har fødselsdag i juli.
19.6.17. Mia fyldte år og fejrede det med en lille komsammen på Islands Brygge. Et dygtigt kor kom forbi og sang for hende...
19.6.17. Den stod på flag, pizza, boblevand og hjemmelavet jordbærlagkage i det mest fortryllende vejr, det bedste fødselsdagsvejr Mia kunne huske. Der var bare dejligt på Bryggen denne mandagsaften i juni.
11.6.17. Denne dejlige sommersøndag havde vi et ærinde i Jyllinge, og vi benyttede lejligheden til at spise frokost på Hotel Søfryd. Dejligt sted hvor vi havde 1. parket til Roskilde fjord.
9.6.17. Årets sommerudflugt med kontoret gik til Hotel Marienlyst i Helsingør og inkluderede eftermiddagskaffe, aftensmad, overnatning og morgenmad. Desuden et casinoseminar, hvor vi prøvede at spille helt gratis - det var ret sjovt.
9.6.17. Hotellet ligger helt fantastisk, og vi fik værelser med udsigt til Øresund. Vejret kunne have været bedre, men vi nød nu alligevel den flotte udsigt.
20.5.17. Årets familieudflugt gik til Sydfyn, hvor vi overnattede på Firkløvergård, et B&B der ligger mellem Fåborg og Svendborg.
20.5.17. Det dejlige vejr og den skønne udsigt kunne nydes fra Firkløvergårds terrasser. Imens tumlede ungerne rundt på den store græsplæne.
20.5.17. Vi blev virkelig forkælet af værtsparret, der rigtigt puslede om os. Aftensmaden bestod af forret efterfulgt af en overdådig buffet med lækker mad, som fristede både store og små. Og bagefter var der en skøn isdessert.
20.5.17. Dagen startede med frokost på en cafe i Svendborg, og nogle shoppede lidt, inden vi besøgte Svendborgs gamle fattiggård, der nu hedder Forsorgsmuseet.
20.5.17. Fattiggården lignede et fængsel og indenfor læste vi skræmmende og triste beretninger om både fattiglemmer og om børnehjem. Danmarkshistorie fra en ikke så fjern fortid.
21.5.17. Dagen efter stod den på kunst for turen gik til Fåborg museum, som er noget af en perle. Skøn bygning fyldt med skøn kunst.
21.5.17. Mens de voksne kiggede på kunst havde ungerne travlt med at tegne og spille i orangeriet. Derefter gik turen hjemad efter en dejlig weekend i det sydfynske.
6.5.17. Kamille blev konfirmeret, og Lynet McQueen stod klar for at hente hende udenfor kirken. Hvor blev hun overrasket, så det var en rørt og meget glad Kamille.
6.5.17. Ekvipagen og familie gik ned til havnefronten, hvor en fotograf tog masser af billeder.
6.5.17. Vores familie fra Bryggen skulle selvfølgelig også foreviges.
6.5.17. Det blev til både trav og galop på den store græsplæne, og parret vakte opsigt. Mange fremmede stoppede op og måtte lige have et billede.
6.5.17. Lynet McQueen tog hjem, og vi andre fortsatte til en herlig fest med lækker mad og flere muntre indslag. Kamille fik mange dejlige gaver, bl.a. en del penge, som hun og hesten sagtens kan bruge.
30.4.17. Tvillingerne holdt 8-års fødselsdag med frokost, boller og kage. Vi måtte dog gå tidligt, da en af os skulle på arbejde. Vi så at gaverne blev pakket ud, mens kusinerne nysgerrigt fulgte med.
2.4.17. Påskeliljerne står og lyser dejligt op i haven. Vi nøjes med at kigge ud på dem, for det er stadig koldt derude.
1.4.17. Freja fyldte 13 og holdt fest for venner og familie. Her synges fødselsdagssang.
1.4.17. Forinden havde vi fået pizza i lange baner, og de smagte dejligt.
19.3.17. Jeg fejrede min fødselsdag og inviterede børn og børnebørn på pintxos, som er tapas med pinde i. En fin løsning, når mange kræsne kommer på besøg.
4.2.17. Lille Kamille er slet ikke lille mere, og hun fejrede sin 15 års fødselsdag på selve dagen med familie og venner.
4.2.17. Vi fik de lækreste burgere med fars hjemmelavede pulled pork, og bagefter diskede mor op med fine kager. Lysene var glemt, så det blev bare til et enkelt, men der var sang og 14 små hurraer og et stort.
29.1.17. Så fyldte Nadia hele 12 år, og det blev fejret med brunch og bowling. Og Nadia fik travlt med at pakke gaver ud...
29.1.17. Vi hyggede os gevaldigt med at bowle. Det var første gang tvillingerne prøvede det, og det gik fint selv om de dårligt kunne løfte kuglerne.
14.1.17. Vi har en del fødselsdage i starten af året, og Bent lagde for og inviterede børn og børnebørn ud og spise. Her venter vi på de sidste gæster.
Andalusien 2016
Kroatien 2016
Fuerteventura 2016
Rhodos 2015
Alanya 2015
gran canaria 2015
mallorca 2014
riga 2014
keukenhof 2014
stade 2013
wien 2012