ambæks verden. billedarkiv 2016: 1. halvår
2016: 2. halvår
2015: 2.halvår
2015: 1. halvår
2014: 2. halvår
2014: 1. halvår
2013: 2. halvår
2013: 1. halvår
2012: 2. halvår
2012: 1. halvår
2011: 2. halvår
2011: 1. halvår
2010: 2. halvår
2010: 1. halvår
2009: 2. halvår
2009: 1. halvår
2008: 2. halvår
2008: 1 halvår
2007 og 2006
 
19.6.16. Mia havde fødselsdag og bød på lækker lagkage.
19.6.16. Spiste frokost med venner på Lodskroen i dejlige Bisserup Havn. Desværre var vejret ikke helt så fint som det ser ud. Det var køligt og ret blæsende.
11.6.16. Sommerfesten med kollegerne startede i Landbomuseet Lundekrog. Her var rigtig meget at kigge på både udenfor og især indendørs. De fleste af os røg tilbage i barndommen.
11.6.16. Bagefter gik turen rundt i Køge midtby, hvor en guide fortalte om Køge som filmkulisse. Og så var det tid til drinks, masser af mad og fest.
5.6.15. Så er der skønne roser i haven - dejligt.
28.5.16. Jacob og Mia fejrede deres kobberbryllup med en herlig fest for venner og familie. Rigtig mange gæster mødte op, og parret fik mange dejlige gaver.
28.5.16. Der var rigelige mængder af små og meget lækre hapsere, som Jacob og Mia selv havde kreeret. Senere kom en bartender og mixede spændende drinks. Det var meget vellykket.
28.5.16. Jacob havde lavet en flot og kreativ "officiel kobberbryllupsguide" på den store tavle, så ingen var i tvivl om aftenens forløb.
22.5.16. Hyggedag med Mette og Flicka og vi tog en tur til stranden. Det blæste heftigt og var slet ikke så varmt endda, men Flicka havde besluttet, at hun ville i vandet.
22.5.16. Hun KOM i vandet, det var megasejt - ganske vist en hurtig dukkert, men alligevel. Og selvfølgelig vankede der is bagefter.
8.5.16. Mors dag bragte også kulør indendørs, da mine børn sendte denne dejlige buket og lækker chokolade.
7.5.16. Efter den kolde april kom varmen, og haven eksploderede i grønt med fine kulørte indslag som denne flotte lilje.
5.5.16. Til hyggelig og uformel konfirmation i familien. Her konfirmanden efter en rigtig fin sang med klistermærker.
1.5.16. Vi fejrede vores 1. maj sammen med tvillingerne, der fyldte 7 år. Efter det store gaveshow serverede far og mor dejlig frokost for de mange store og små fødselsdagsgæster.
1.5.16. Bagefter måtte alle bare ud og nyde det skønne vejr. Ungerne boltrede sig på legepladserne i området, hunden fik besørget og de voksne slikkede sol.
1.5.16. Så var vi klar til kaffe, fødselsdagsang og lækker kage med mandelbund - mums.
22.4.16. Årets familietur gik til Ebeltoft i Bededagsferien. Vi startede fredag eftermiddag i Ree Park, hvor vi myldrede rundt i nogle timer og kiggede på de mange dyr..
22.4.16. Alle 16 var på Land Rover Safari, hvor vi kom rundt i den store park. Vi kom tæt på mange af dyrene, mens chaufføren fortalte om dem.

22.4.16. Ellers gik hver familie rundt i eget tempo, og alle fik set det meste af den flotte park. Det ellers meget ustadige aprilvejr var køligt, men ok.

22.4.16. Vi boede på Egsmose Strand-logi, hvor vi havde masser af plads både ude og inde. Det blev kun til et kort ophold i gårdhaven fredag eftermiddag - resten af tiden var det bare for koldt.
23.4.16. Lørdag eftermiddag besøgte vi alle Fregatten Jylland. Mette gik all in på fregat museet.
23.4.16. Mens ungerne drønende rundt med et skattekort, gav de voksne sig tid til at komme rundt og se det store skib.
23.4.16. Både før og efter fregat-besøget var der tid til at se på den lille hyggelige by. Vejret skiftede meget, og da det pludselig blev haglvejr, søgte flere ind i butikker og cafeer. Og så blev der også lige shoppet lidt....
23.4.16. Aftensmaden var et fælles anliggende, og køkkenet var stort og veludstyret. Vi fik dejlig og rigelig mad begge dage.
23.4.16. Hønsene fik også dejlig mad, for der var masser af rester.
23.4.16. Vi havde masser af tid til snak, hygge og spil i det store fælleslokale, og børnene brugte også en del tid i aktivitetsrummet med bl.a. bordtennis og bordfodbold.
23.4.16. Det blev en dejlig forlænget weekend, hvor der også blev pjattet og grinet rigtig meget.
2.4.16. Freja fejrede sin 12-års fødselsdag med familie og venner. Denne gang et aftenarrangement med masser af burgere og denne lækre marenskage med is.
2.4.16. Freja fik masser af tøj, så nu kan hun klare sig et godt stykke tid.
26.3.18. Skønt at se, at efterårets anstrengelser ikke var helt forgæves. Tulipanerne ser ud til at trives.
20.3.16. Min fødselsdag blev en dejlig dag med børn og børnebørn og fine gaver.
20.3.16. Når man har fødselsdag Palmesøndag var det oplagt at finde påskepynten frem. Og når vi er 18, er det bare dejligt at have gildesalen i kælderen.
20.3.16. Den klassiske frokost var bestilt udefra, og der var rigelige mængder, så alle fik mad med hjem til dagen efter. Bagefter stod den på guf, og der var intet tilbage.
20.3.16. Sidste år hyggede vi med bankospil og vi gentog successen. En sjov leg, hvor alle kan være med.
Marts 2016. Årets vinterferie gik til Fuerteventura, hvor vi havde denne fine udsigt fra vores altan. Vi var der en uge, og havde lejet bil, så vi kunne komme rundt på øen. Vi havde en dejlig uge, og nød at være udenfor hele dagen.
Marts 2016. Fuerteventura er kendt for sine strande. Dem er der mange af, og de er vidt forskellige. Tæt på hotellet lå denne fine kunstige sandstrand, dog uden badende for vandet var koldt og det blæste ret meget.
Marts 2016. Stranden her er helt ægte og de "badende" er elever på surf-skole, for Fuerteventura er et paradis for alle former for wind-surfing.
Marts 2016. På vestkysten så vi surfere, der boltrede sig på de store bølger. Fantastisk flot at se bølgerne rulle ind og brydes på klipperne.
Marts 2016. Landskabet er ret specielt, for Fuerteventura er meget bart og goldt. Alligevel også fascinerende for det virker meget blødt. Vi tilbragte en af dagene i højlandet, og her var mange flotte udsigter.
Marts 2016. Vi stoppede i Betancuria, som er en lille charmerende by i højlandet. Byen var tidligere Fuerteventuras hovedby. I dag er den turistattraktion med restauranter og butikker med kunsthåndværk.
Marts 2016. Sådanne små vævre børsteegern er almindelige og meget nysgerrige. De vimser rundt og tigger mad, og flere steder ser man skilte, der forbyder fodring.
Marts 2016. Vi besøgte saltmuseet her. Det var tidligere en større industri, men drives i dag kun for at kunne tilbyde denne lokale vare. P.t. blev der ikke udvundet salt, for det var for koldt. Til gengæld kunne vi læse en masse om "det hvide guld".
Marts 2016. Oasis Park en stor og flot dyrepark med mange dyr fra alverdens lande. Der er også en botanisk have med en større kaktushave. Den var ret imponerende med sine mange og store kaktusser.
Marts 2016. Aloe vera så vi mange steder rundt omkring på øen som prydplanter, men de dyrkes også kommercielt og er en stor eksportartikel. Der var flere besøgscentre, hvor man kunne købe alskens Aloe vera-produkter. Vi købte nogle cremer med hjem som souvenir.
Marts 2016. Ved vejene er der mange advarselsskilte med geder på. Der er næsten lige så mange geder, som der er indbyggere på Fuerteventura, så de var næsten overalt - det var gedeosten også.
Marts 2016. Bygningerne her lå lige i vandkanten tæt ved hotellet. De så flotte ud, men vi blev aldrig helt klar over, hvad det egentlig var, men antog at det kunne være en gammel fæstning.
6.2.16. Kamille fejrede sin 14 års fødselsdag. Det blev en rigtig hyggelig aften med familie og venner og med gaver, fødselsdagskage og -sang.
6.2.16. Kamille er blevet en stor pige - for et øjeblik siden kravlede hun rundt på gulvet. Det er altså svært at forstå....
6.2.16. Den stod på byg-selv-burgere med pulled pork og alverdens tilbehør, meget lækkert.
6.2.16. Bagefter en flot kage, der blev pyntet med lys og flag.
31.1.16. Så fyldte Nadia 11 år, og hun fik et 11 åt gammelt billede af sig selv. Gæsterne syntes, hun var en skøn baby, men det var Nadia absolut ikke enig i.
31.1.16. Clara havde taget Gumle med som gæst, og han fik lov at smage den lækre lagkage.
23.1.16. Hestepigerne fik gavekort til hesteshoppen Lundemøllen i julegave. Så i dag gik turen til butikken i Fensmark. Pigerne var ret begejstrede over det kæmpestore udvalg.
23.1.16. Der blev købt en masse til Noppe-hesten, og bagefter spiste vi alle frokost på en af de gamle priviligerede landevejskroer: Chr. VI Overdrevskro.
17.1.16. Man måtte jo bare ud i dette fuldstændigt vidunderlige vejr, og turen gik til Vallensbæk strand. Mange andre havde fået samme ide, nogle med hunde, andre med kamera ligesom mig.
17.1.16. Den lille havn lå forrygende flot omkranset af fin hvid is.
17.1.16. Let frost, bragende sol og helt vindstille - det kan ikke være bedre. Jeg fandt en grillplads lige i solen og sad og sugede sol og varme til mig, mens jeg nød de flotte omgivelser.
16.1.16. Vi besøgte Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, som ligger i Hørsholm lidt endnu. Museet skal efter planen "udflyttes" til Dansk Herregårdsmusum på Djurs fra 2017.
16.1.16. Stort museum med flere afdelinger. Her er vi i skovafdelingen, hvor vi fik masser af information om Danmarks skove og skovbrug, et emne vi ikke vidste ret meget om.
16.1.16. I jagtafdelingen var der bygget flere flotte tableauer i naturlig størrelse, og derefter er der vist alt om jægere, våben og byttedyr op gennem historien. Spændende at se det store museum.
10.1.16. Knap er vi kommet ind i det nye år, før det går løs med fødselsdage. I dag fejrede Bent, at han på tirsdag fylder 65.
10.1.16. Det blev den nemme, men udmærkede løsning med frokost-buffet på Dalle Valle. Men hvad havde man nu lyst til at drikke til maden?
10.1.16. Vi var 18 glade mennesker, der efter maden kørte hjem til os for at få kaffe. Bent havde ønsket sig kager, og det fik han i rigelige mængder, så der er også til i morgen.
10.1.16. Der vankede også andre fine gaver, og Bent var glad. Det er altid dejligt at se dem alle. Dog manglede et par stykker, så der er basis for en opsamlingsrunde.