ambæks verden. billedarkiv 2015: 1. halvår
2014: 2. halvår
2014: 1. halvår
2013: 2. halvår
2013: 1. halvår
2012: 2. halvår
2012: 1. halvår
2011: 2. halvår
2011: 1. halvår
2010: 2. halvår
2010: 1. halvår
2009: 2. halvår
2009: 1. halvår
2008: 2. halvår
2008: 1 halvår
2007 og 2006
 
19.6.15. Mia fyldte år og havde inviteret den allernærmeste familie til aftensmad og lækker kage.

14.6.15. Spiste dejlig frokost i Pomle Nakke på Falster, og vejret var ok til kaffe udendørs, hvor vi rigtig kunne nyde den flotte udsigt.

29.5.15. Vi fejrede vores kobberbryllup med et sanseophold på Hotel Frederiksminde i Præstø. Vi havde store forventninger, og vi blev ikke skuffede.
29.5.15. Frederiksminde er en samlet oplevelse af skøn beliggenhed, smuk indretning, spændende gourmetmad med tilhørende vine og en meget fin betjening.
29.5.15. Vi startede med 5 appetizers anrettet på utraditionelle måder som på geviret her. Så kom et helt vidunderligt nybagt brød på bordet som tilbehør.
29.5.15. Så fulgte 6 retter, der hver især var et lille kunstværk. Her pighvar bagt i kulgrill med hvide asparges, birkes og asparges smør.
29.5.15. Den 5. ret var grillet ibericónakke med kål og sennepsfrø. Selv om portionerne var små, var vi ved at være mætte.
29.5.15. Desserten var iset sødskærm med syltede rabarber, korn og hvid chokolade. Og så var der pludselig gået flere timer....
29.5.15. Før maden var det blevet til en lille tur i Frederiksmindeanlægget rundt om hotellet og en tur langs vandet, hvor flere små pavilloner ligger og kigger ud over vandet.
30.5.15. På hjemvejen kiggede vi indenfor på Langebækgård, hvor der var åben have. Vejret lovede ikke godt, men det klarede heldigvis op.
30.5.15. Vi fik set den store flotte park, der er anlagt i engelsk havestil. For mig var det et gensyn, for jeg havde leget i parken som lille pige for mere end 50 år siden.
30.5.15. Farver var der mange af, der var både rhododendrum, guldregn, syrener og blomstrende stauder rundt omkring. Og nogle steder var der både læ og sol.
22.5.15. I pinsen tog vi til Ebeltoft, hvor vi selvfølgelig skulle se Fregatten Jylland. Vi myldrede rundt i det store skib, og på det flotte museum ved siden af fik vi hele hendes spændende historie.
22.5.15. Fregatten er ret så imponerende og nogle steder også ret elegant, for efter det berømte slag ved Helgoland havde hun sejlet med kongelige og var derfor blevet "opdateret".
22.5.15. Middagen stod på tapas-to-go hjemme i lejligheden med udsigt til fregatten. Et godt valg for det var virkelig lækkert.
23.5.15. Lørdag formiddag var gågaden i lille charmerende Ebeltoft totalt proppet med mennesker og hunde og vældig hyggelig.
23.5.15. Der var bryllup i det gamle rådhus og ved siden af var der levende musik.
23.5.15. Efter lidt shopping gik turen til Glasmuseet, hvor vi startede med frokost. Også her fik vi tapas, som man åbenbart er ret glad for i Ebeltoft. Det er vi så også, og igen fik vi lækker mad.
23.5.15. Selve museet er rigtig flot, og det var udstillingerne også. Vi var meget imponerede over glassets mange forskellige udtryksformer, som blev præsenteret på museet. Der var masser af meget fin glaskunst.
24.5.15. Pinsedag gik turen til Kattegatcentret i Grenå, hvor der bare var fisk i lange baner.
24.5.15. Ferielejligheden lå perfekt med fin vestvendt udsigt. Her set mod højre, lige foran lå fregatten. Det blev også til en fin solnedgang lørdag aften.
24.5.15. Vejret var kedeligt, så det blev kun til få dejlige øjeblikke på den ellers fine terrasse. Det meste af tiden var det vådt, koldt og meget blæsende. Alligevel havde vi en dejlig tur for Ebeltoft er dejlig og har flotte attraktioner.
16.5.15. Nadias julegave til alle bedsteforældrene var en bådtur rundt i Københavns Havn denne dag midt i maj. En rigtig fin tur, når man lige ser bort fra det ret kølige vejr.
16.5.15. Her er vi alle 8 kommet på plads i den lille Goboat og er klar til at stævne ud medbringende ekstra trøjer, jakker og tæpper. Michael var skipper på den lille lydløse båd.
16.5.15. Og så gik turen ad store og mindre vandveje forbi en masse af Københavns allermest kendte bygninger, som f.eks. Skuespilhuset her.
16.5.15. Det blev også til et kig på Nyhavn fra vandsiden selv om det vist slet ikke var tilladt at sejle der.
16.5.15. Vi skaffede selvfølgelig også på vandet. Vi fandt en lille kanal med læ, og her spiste vi med fornøjelse de lækre hjemmelavede sandwich, som Anna og Michael havde med.
10.5.15. Årets familietur gik til Maribo og Vordingborg. Vi startede med en sejltur med Anemonen på Maribos Søndersø. En lidt kølig fornøjelse, men spændende at høre bådføreren fortælle om søen og omgivelserne.
10.5.15. Nogle af os fortsatte til Maribos lille frilandsmuseum for at kigge på gamle huse og haver.
10.5.15. Vi overnattede på Skelstrupgård B&B. Et rigtig dejligt sted, hvor vi boede i store fine lejligheder.
10.5.15. Maden blev tilberedt på grill udenfor det store fælleslokale, hvor der var masser af plads til os alle 20.
19.4.14. Der er drøn på ude i haven. Den fine lille løjtnantshjerte, som jeg fik i fødselsdagsgave ser ud til at befinde sig rigtig godt.
10.5.15. Der var både høns, geder og får, og ungerne var vilde med de 2 småbitte lam, der blev kælet og krammet til den helt store guldmedalje.
10.5.15. Trampolin og gynger var også et hit hos ungerne.
10.5.15. Søndag gik turen til Danmarks Borgcenter i Vordingborg, hvor vi alle myldrede rundt både ude og inde forsynet med hver sin mini Ipad.
10.5.15. Ipad'en gav masser af beskrivelser og information om det vi så, og der var særlige fortællinger og spil til børnene. Det var spændende for både store og små.
10.5.15. Nogle tog trapperne op til toppen af Gåsetårnet, og da vejret var klaret op, blev man belønnet med en flot udsigt hele vejen rundt.
1.5.15. Tvillingerne fyldte 6 år, og det blev fejret med masser af familie, bl.a. adskillige mindre kusiner og en enkelt fætter. Der blev leget til den store guldmedalje.
1.5.15. Der var både boller, lagkage og senere også aftensmad. Pigerne fik masser af dejlige gaver, og havde en herlig dag.
18.4.15. Rabarberne har travlt, så der er allerede til en gang rabarberkompot - ummm....
12.4.15. Vi havde givet både Kamille og Freja et gavekort til Emporia i fødselsdagsgave, så turen gik til Malmø. Og så blev der ellers shoppet.
12.4.15. Det blev til adskillige timer, for vi skulle også have frokost og senere en tiltrængt kaffe/kakao pause. Pigerne kom hjem med masser af cremer, duftevand, tøj og øreringe.
6.4.15. På hyggeligt cafebesøg med Storm og Flicka.
6.4.15. Flicka venter mens sushi-restauranten laver maden klar til os. Absolut værd at vente på, for det var særdeles lækre sushi, vi fik til aften denne 2. påskedag.
3.4.15. Flot men køligt vejr i påsken, men det blev alligevel til en dejlig tur ud i det blå. Vi kom bl.a. til et naturskønt område ved Buresø, hvor vi aldrig før havde været.
29.3.15. Til lykke til Freja, som fejrede sin 11-års fødselsdag med gæster og gaver -
29.3.15. - og kage og fødselsdagssang.
29.3.15. Det blev også til en gåtur til familiens nye hjem. Stor lækker lejlighed, der bare lige skal sættes lidt i stand.
21.3.15. Jeg fejrede min fødselsdag, og alle 18 børn og børnebørn troppede op. Så er det dejligt med en stor gildesal. Her er gæsterne kommet og maden står klar.
21.3.15. Alle er mætte, og vi er ved at være klar til en omgang banko-spil.
15.3.15. Aftenen før den store runde dag inviterede Anna hele familien på aftensmad i Dalle Valle - festen kommer senere. Det var vældig hyggeligt, og Anna fik masser af dejlige gaver..
28.2.15. Så stod den på ferie, og vi tog til Gran Canaria, hvor vi også var i 2010. Men vi boede et andet sted, og vi havde fundet et hotel med en dejlig beliggenhed og en vidunderlig udsigt.
1.3.15. Vi havde lejet en bil hele ugen, og denne første dag tog vi til Sioux City, som er en ganske autentisk wild west by. Her var både cowboys og indianere og flere underholdende shows.
3.3.15. Vi fik kigget på "hovedstaden" Las Palmas, bl.a. fra en hop-af-og-på bus. Las Palmas er ikke just smuk, men ret speciel med en kæmpehavn til den ene side og en fin lang sandstrand til den anden side.
4.3.15. Palmitos Park er bare skøn. Her er palmer, kaktus og blomster og en masse dyr. Vi så 3 fugleshows og et meget flot delfinshow med 4 meget livlige delfiner.
4.3.15. Det blev til mange timer på den dejlige terrasse, hvor vi også fik et par flotte solnedgange. Vejret var perfekt hele ugen, og vi blev ret solbrændte.
5.3.15. Vi tog på en dejlig sejltur langs den sydlige kyst og så vores hotel fra vandsiden. Vi boede i værelset lige til højre for de store vinduer, altså øverst oppe.
19.2.15. Pludselig er de der bare og så kan vi endelig se at vinteren lakker mod enden - SKØNT!
5.2.15. Børnehaven havde inviteret bedsteforældrene til fastelavnsklip med ungerne, og både Flickas farmor og mormor mødte op.
5.2.15. Vi bragte Flicka hjem, hvor mor gik i gang med Storms fastelavnsudklædning. Storm ville være papkasse!! Det var ikke helt så nemt som det lyder, men mor var ret så kreativ.
5.2.15. Storm var vældig tilfreds med resultatet, der nok er mere spektakulært end det er praktisk......
1.2.15. Vores ældste barnebarn Kamille fylder 13 om et par dage, og fødselsdagen bliver fejret i flere omgange. I dag var familien inviteret og kom med dejlige gaver - mest tøj og penge.
1.2.15. Kamille havde selv bagt lækre kager, men mor stod for den dejlige hindbærlagkage, som bæres frem, mens vi alle synger fødselsdagssang. Bagefter blev det til 12 hviskende hurraer og et kæmpehøjt hurra.
31.1.15. Så fyldte Nadia hele 10 år. Hun havde inviteret familien på brunch/burgere på en cafe i København.
31.1.15. Gaver var der masser af, bl.a. en hel del penge, så hun snart kan købe den computer, hun ønsker sig.
25.1.15. Et hurtigt kig indenfor hos Flicka. Selvfølgelig skulle vi se hendes sår i baghovedet, som havde fået 3 sting med blå tråd. Heldigvis havde det ikke været nødvendigt at klippe hår af.
11.1.15 Bent fejrede fødselsdag og inviterede børn og børnebørn til frokost i Dalle Valle. Bagefter stod den på kaffe, kage, hygge og gaver derhjemme.